Rens og skær fiskefileterne halvvejs igennem på midten og fold dem, så de er dobbelt tykkelse. Krydder med salt og peber.
Pisk vand og mel sammen til en tynd glat dej, vend fileterne i dejen så der kun hænger et tyndt lag på og vend dem derefter i pankoraspen.
Varm en stor pande op og steg fileterne i smør og olie – evt. af to omgange, ca 2 minutter på hver side, til de er sprøde og gyldne. Lad dem dryppe kort af på køkkenrulle.
Hak pickles fint på et spækbræt med kniv eller kør kort i en foodprocessor.
Rør pickles og mayonnaise sammen og smag til med salt og peber.
Skyl blade og kviste og vend dem forsigtigt med olie og citronsaft.
Smør rugbrødet med smør, læg to lune fiskefileter på, kom derefter en god skefuld remoulade på og top til sidst med krydderurtesalaten samt lidt syltede løg. Server med citronbåde til at presse over.
P.s du kan også bestille stykket fra Aamanns Deli & Takeaway HER
Få lækre opskrifter, seneste nyt fra restauranterne, updates fra Adams køkken, gode tilbud og konkurrencer 🌾
Med et ønske om at tage sin virksomhed i en endnu mere bæredygtig retning har Adam Aamann fået økologicertificeret store dele af sine forretninger med en økologiprocent på 60-90 %. Dermed skærper Adam Aamann den kurs, han har navigeret efter siden åbningen af Aamanns Deli & Takeaway i 2006.