Stenbiderrogn med  kartoffelblinis 

Del opskrift

Ingredienser

Fra fiskehandleren
500g stenbiderrogn
Kartoffelblinis:
500g kogt kartoffel
25g bagepulver
3 spsk kartoffelmel
15g smør
2 æg
1dl. fløde
Muskatnød
3 spsk hakket dild
Smør til stegning
Tilbehør:
Purløg
Rødløg
Creme fraiche 38%
Citronsaft og -skal
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Vask og piskning af stenbidderogn

Hvis du skal have helt pivfrisk stenbidderrogn, kan du købe rognen i hinder hos din fiskehandler. Det er meget nemt at rense og befrie dem fra hinderne selv.

Du skal starte med at fjerne de største hinder og derefter lægge rognen i en skål med koldt vand. Pisk grundigt med et metalpiskeris, indtil hinderne slipper rognen og sætter sig fast på piskeriset. Når hinderne er fjernet, skal du si vandet fra og tilsmage stenbiderrognen med salt, peber, citronsaft og -skal.

Kartoffelblinins

Skræl kartoflerne og kog dem helt møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og damp kartoflerne godt, før de moses. Mos dem grundigt, så der ikke er klumper.

Rør mosen godt sammen med smør og tilsæt herefter fløde, bagepulver og kartoffelmel og rør til dejen er lind. Tilsæt nu et æg ad gangen og krydr med salt, peber og muskatnød.

Varm en pande op. Kom smør på og læg klatter af dej på panden. Bag i 1-2 minutter, før de vendes og bager færdigt i cirka 1 minut. Læg de færdige, små blinis på et fad, efterhånden som de bliver stegt.

Servering

Finhak rødløg og snit purløg. Anret med creme fraiche, stenbiderrogn, rødløg, purløg og riv citronskal over til sidst.

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps