Snacks med hestebønner

Del opskrift

Ingredienser

Ingredienser
1 kg hele hestebønner i bælge eller 400 g pillede
1 1⁄2 l vand til blanchering
35 g smør
1⁄2 dl vand
25 g spsk rygeost 40+
Lidt citronsaft
12 tynde skiver groft hvedebrød
100 g syltede grønne jordbær (find opskriften i opskriftarkivet her)
Evt. lidt blade af citronverbena
Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tilberedelse af hestebønner

Pil hestebønnerne ud af bælgene og pil den tykke hinde af hver enkelt bønne. Blancher bønnerne kort i ca. 1 minut i letsaltet vand. Kom derefter bøn- nerne i en lille gryde med smør og 1⁄2 dl vand og damp dem møre under låg i ca. 8 minutter.

Mos de lune bønner i gryden med et piskeris til en meget grov mos, rør rygeosten i og smag til med salt, peber og citronsaft.

Grill hvedebrødet på en grillpande, i ovn eller på en brødrister. Kom en skefuld hestebønnemos på hvert af de ristede brød og læg små både af syltede grønne jordbær og citronverbena-blade ovenpå.

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps