Tomatmad med basilikum-mayo og friterede hvidløg

Del opskrift

Ingredienser

Tomater
Ca. 350 g tomater, gerne flere sorter
Basilikummayonnaise
3 dl plukkede basilikumblade
4 dl solsikkeolie
2 æggeblommer
1 spsk dijonsennep
2-3 spsk æbleeddike
Lidt vand
Havsalt og friskkværnet peber
Friterede hvidløg
8 fed hvidløg
1 l smagsneutral olie til fritering
Fint salt
Servering
4 skiver godt surdejsrugbrød
Lidt spiselige blomster og urter, fx tagetes, morgenfrueblomst, basilikumblomst og/eller fennikeltop

Fremgangsmåde

Basilikummayonnaise

Skyl basilikumbladene og dup dem tørre i køkkenrulle. Kom bladene i en blender med olien og blend i et par minutter, til olien er grøn og ensartet i konsistensen. Se hvordan Adam laver urte-mayo i videoen herunder.

Basilikummayonnaise - video

Friterede hvidløg

Opvarm olien til ca. 160 grader. Skær hvidløgsfeddene på tværs i papirstynde skiver (ca. 1 mm) på et mandolinjern. Varm olie op på en lille pande og friter hvidløgs- skiverne, til de er let gyldne – de må ikke blive mørkebrune. Tag dem op af olien med en hulske og læg dem på fedtsugende papir, til de er kølet af. Drys til sidst med fint salt.

Servering

Smør basilikum-mayonnaisen på rugbrødet. Skær tomaterne i skiver eller stykker og fordel dem på rugbrødet.
Kom dutter (evt. med en sprøjtepose) af basilikummayonnaisen på nogle af tomaterne og fordel de friterede hvidløg ovenpå. Slut af med blomster eller urter øverst

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps